Tungtklædt digter-videnskabsmand
Klaus Rifbjerg in memoriam
J.P. Jacobsen dukker op de mærkeligste steder. Bedst som man tror sig et øjeblik fri for ham, så er han der – igen – utrætteligt udforskende dén natur, som for ham var altings og al værens nødvendige forudsætning.
F.eks. så sidder man og kigger i en fornem bog om Anholt, nemlig Marianne Toftum og Ole-Kragh Jacobsens pragtværk Anholt, 2006. Ingen ringere end Klaus Rifbjerg har skrevet et flot forord til denne eksplosion af en bog om Anholt. Og hvem lader Rifbjerg mon introducere os til øen?
Jeg tillader mig at citere af Rifbjergs forord:
Det er ikke svært at forestille sig H.C. Andersen i forskellige situationer rundt omkring i landet – han kom jo alle vegne. Men J.P. Jacobsen bøjet over en ydmyg vækst på Anholt. Det havde jeg aldrig drømt om. Det er vidnefast at den tuberkuløse æstet fra Thisted, der jo også var naturvidenskabsmand, gennem sin lorgnet interesseret har betragtet lavarter med titusindårige rødder og klynger af Drosea eller soldug, oven i købet den rundbladede, der er karakteristisk for øen. Det har været en gang over midten af det forrige århundrede, og Jens Peter er forlængst stedt til hvile, men solduggen står der endnu med sine fanghår glimtende i morgenduggen, lokkende, sulten, forventningsfuld i den lune brise.
H.C. Andersen tager vi for givet at møde anywhere, vi kommer på det europæiske kontinent – men Jacobsen kan overraske selv den garvede Rifbjerg ved sin tilstedeværelse, hvor man mindst venter det.
Jacobsen var 3 uger på Anholt i 1870, hvor han botaniserede og studerede øens natur og vækster gennem lorgnetten. Han fandt endog planten ”Bjergulvefod” – en lille plante, som nu atter forsvundet fra den danske flora. Ak ja.
Rifbjerg afslutter sit forord til bogen ”Anholt” med at vende tilbage til den tuberkuløse æstet og lade ham sætte Anholt og den lille bjergulvefod under selve evighedens, livets og dødens perspektiv:
…et billede bliver ved med at trække ind over bevidstheden, og jeg ser igen den tungtklædte digter-videnskabsmand med støvlerne i sandet på vej for at finde de sjældne lavarter på Anholt og den fine lille vækst i sandet, der er kødædende og kan koste selv den, der kommer på kort besøg, livet.
Else Bisgaard, 1. maj 2015