Tog bølgen land?
Tog den land og sived langsomt
rallende med grusets perler
atter ud i bølgers verden?
Nej! den stejled’ som en ganger,
løfted højt sin våde bringe;
gennem manken gnistred’ skummet
snehvidt som en svanes ryg.
Strålestøv og regnbu’tåge
sittred op igennem luften:
Ham den kasted’,
ham den skifted’,
fløj på brede svanevinger
gennem solens hvide lys.