Horden

Hans Otto Jørgensen: Horden. 13 digterportrætter 1872-1912

Hans Otto Jørgensen og forlaget Gladiator 2015

Ny litteraturhistorie om Det moderne Gennembrud ved Hans Otto Jørgensen.

Bogen anmeldes i næste nummer (nummer 10) af Jacobseniana, som udkommer marts 2016

Så lidt liv – og dog så meget…

Ny biografi om Jacobsen er vej i USA

af Else Bisgaard

J.P. Jacobsen er et mysterium. Hvem var han egentlig? Der er meget vi ikke ved om ham, mange huller i dokumentationen, i hans dagbøger, i vores viden om ham som person.

Der var jo ikke rigtig noget liv siger skribent og litteraturkritiker Morten Høi Jensen om J.P. Jacobsen. Der var ingen store, dramatiske begivenheder, ingen ydre voldsomme og spektakulære opgør eller livtag med livet og menneskene.

Jacobsen var tre udenlandsrejser. Resten af sit liv befandt han sig i hhv. København og barndomsbyen Thisted. Og tilmed var hans liv sygdomspræget og skræmmende kort!

Han døde syg og ung. Det er en måde et paradoks at skrive en biografi om ham, fordi der er lidt liv at skrive om.

Sommer var det alligevel, og Jacobsen skrev verdenslitteratur – den smule, han skrev.

Litterære studier i USA

DSCN2997_edited-1

I New York sidder Morten Høi Jensen dog og skriver en biografi om J.P. Jacobsen. engelsk og med en aftale med forlaget Yale University Press om udgivelse af bogen.

Morten Høi Jensen har nu boet i USA i 8 år. Først læste han litteratur to år i Miami og derefter i New York. Her tog han sin bachelor-grad i 2010 med en afsluttende opgave om J.P. Jacobsen.

Han fortsatte sine litteraturstudier i New York, der globalt set uden tvivl er litteraturens hovedstad. Det er det bedste sted at være, når man interesserer sig for litteratur i et internationalt perspektiv.

Men hvorfor netop Jacobsen?, som Morten faktisk ikke rigtig kendte før han nåede til bachelorprojektet. I hvert fald vidste han ikke mere om Jacobsen end de fleste, som har et sporadisk kendskab til forfatteren fra gymnasiet.

Det er vel den klassiske historie: I gymnasiet læste Morten et par uddrag af “Marie Grubbeog vel ogsåMogensblev læst, som pligtlæsning i dansk. J.P. Jacobsen sagde ham i øvrigt ikke rigtig noget.

Men Morten gik som nævnt videre med litteraturstudier i New York, og da han i 2010 skrev sit bachelor-projekt var det om J.P. Jacobsens “Niels Lyhneog dens modernistiske træk . Første gang, Morten læsteNiels Lyhnevar under dette arbejdeog engelsk. Her var det , at Jacobsen at sige slog benene væk under ham, sådan rent litterært og læsemæssigt.

New York

Jeg møder Morten en varm julidag i 2015 i hans rette element: New York, bydelen Tribeca i Lower Manhattan, en lille, hyggelig jazz-bar. Han trives her i det pulserende og heftige storbyliv, hvor mennesker af alle slags, med alle hudfarver og baggrunde lever tæt side om side og rummer hinanden i fælles forståelse af, at hvis alle skal være her, kræver det rummelighed og tolerance. Måske er det derfor, New York har sådan en særlig aura og er mange menneskers yndlingsby. Det er også hårdt arbejde at bo her (man arbejder hver dag 9-17 og har i alt 10 dages ferie om året!). Men her er alligevel enifølge Morten – både afslappet og inspirerende stemning.

Efter at have “mødt” Jacobsen gennem sine studier kom Morten ad tilfældige veje i kontakt med James Wood, som er en højt anerkendt litteraturkritiker ved The New Yorker. Wood er både en kender og en begejstret beundrer af skandinavisk litteratur. Han har skrevet lange og indsigtsfulde essays om bl.a. Karl Ove Knausgaard, Per Petterson, og Knut Hamsun.

Nærmest spontant sendte Morten sin bachelorafhandling om “Niels Lyhnetil Wood, der straks blev en god støtte for Morten i arbejdet med Jacobsen-biografien, og som han for alvor begyndte i 2013.

Skandinavien og Jacobsen overthere

Der er ifølge Morten (og mange andre) i USA en stor interesse for alt skandinavisk og herunder også skandinavisk kultur i almindelighed og litteratur måske i særdeleshed.

Men hvorfor netop Jacobsen? Eller hvorfor i alverden vil et stort forlag bruge ressourcer og energi J.P.Jacobsen? Og hvorfor vil Morten bruge stort set al sin sparsomme fritid samme Jacobsen?

Til det første spørgsmålom forlagets interessesvarer Morten, at andre forfattere fra Det moderne Gennembrud, f.eks. Ibsen og Strindberg m.fl. forlængst er introducerede i velanmeldte biografier i USA. Jacobsen synes at være en manglende brik i belysningen af Norden og Det moderne Gennembrud. Og ingen er i tvivl om Jacobsens store betydning for opkomsten afdet moderneog dets gennemgribende indflydelse moderne tænkning og livssyn. Trods sin provinsielle baggrundeller måske netop grund af dénfik Jacobsen som bekendt en høj position i det kulturelt oprørske og frugtbare miljø omkring Brandes-brødrene i København i 1870-80’erne. Det ville vel nu om dage hedde, at han blev et “brand”, Jacobsen altså!

I USA debatteres der ivrigt mellem tilhængere af darwinisme og ateisme og tilhængere af et stærkt religiøst eller kreationistisk livssyn. Debatten har mange afskygninger og har en tendens til at blive et unuanceret “pro eller contra”. Som den vel også var i datidens danske tilsvarende debat efter introduktionen af Darwin. Jacobsen var midt i denne debat i 1870´erne. Han oversatte Darwin til dansk og repræsenterer en naturvidenskabelige tænkning. Men han initierede også en nuanceret form for ateisme, som ligger langt fra Georg Brandes’ mere bastante afvisning af religion og religiøs følelse. Derfor er Jacobsens forfatterskab og øvrige værker et væsentligt bidrag til debatten i USA.

Det andet spørgsmål, det om at bruge al sin fritid Jacobsen, handler om Mortens egen “Jacobsen-vækkelse”. Han er et dejligt, eftertænksomt og stilfærdigt menneske, men det fremgår tydeligt af hans hele fremtræden, at begejstringen for Jacobsen er en stor og blivende drivkraft for ham. I barens halvdunkle mørke kan man blot ane de berømte julelys i øjnene, når vi snakker om Jacobsens litteratur. Men lyset er der.

Det var en grænseoverskridende oplevelse for Morten at læse “Niels Lyhne”, tydeligvis ikke bare fordi romanen bidrager til både den tids og vor egen tids kulturelle og religiøse debat, men også fordi det berørte og berører Morten dybt personligt at blive konfronteret med de eksistentielle livsspørgsmål, som især “Niels Lyhnerummer. Der er meget, og der er mange nuancer i Jacobsens forfatterskab. Man berøres og er ikke den samme efter at have læst Jacobsen.

Receptionen

er der jo det, at Jacobsen har influeret en meget lang række efterkommende og væsentlige forfattere, hvilket optager Morten meget. Faktisk kommer en stor del af biografien til at handle om Jacobsens efterliv. I litteraturhistorien har man været optaget af at Jacobsen placeret som naturalist, at afdække træk fra den forudgående romantiske litteratur og cementere Jacobsens indflydelse den efterfølgende symbolisme.

Men der er meget mere.

Morten sad iår i Brooklyn og læste om Jacobsen i en international sammenhæng. Han læste og læsteog brugte internettet flittigt til at efterspore receptioner af Jacobsen.

James Joyce, George Gissing, D.H. Lawrence, T.H. Lawrence, George Eliot, Thomas Hardy – for blot at nævne nogle af de engelsksprogede – ligger tæt Jacobsen rent tematisk. T.H. Lawrence (ham of Arabia) prøvede tilmed at lære sig dansk for at kunne læse Jacobsen originalsproget. Morten nævner mange andre, hvoraf et par mindre kendte men meget interessante skal nævnes hér, nemlig de to kvindelige forfattere Nella Larsen og Zora Neale Hurston, som begge var knyttede til The Harlem Renaissance i 1920’erne. De har begge læst Jacobsen, måske inspirerede af, at “Marie Grubbeudkom første gang i USA i 1917.

Sisyfos

Har Albert Camus læst “Niels Lyhne”?? Et sted i romanen sammenlignes Niels Lyhnes tilstand indirekte med netop Sisyfos’:

For han har Tro nok, føler han, naar han endelig skal gaa til Bunds i sig selv, Tro nok til at flytte Bjærge, men han kan ikke overkomme at faa Ryggen sat til

(“Niels Lyhnekap. XI)

Er det et tilfælde eller har Camus læst “Niels Lyhnei fransk oversættelse og dermed måske endda fået inspirationen til sin egenSisyfos-myten”. Camus’ verdensbillede synes forudset i Niels Lyhne, der som en tragisk helt fortvivlet søger mening og retning i sit liv. Den tragiske ateisme hos Camus synes visse måder at spejle Niels Lyhnes ateisme. Men det er kun et gæt, siger Morten.

Vi indledte med Morten Høi Jensens udsagn, at der jo ikke rigtig var noget liv. Men også at der nu alligevel var liv. Masser af liv og årstider og især sommer. Der var meget liv, at der nu sidder en ung mand i New York og bruger sin sparsomme fritid og hele sit velbegavede og intellektuelle engagement at undersøge, gennemtænke og skrive om Jacobsen.

Det giver masser af mening og masser af liv.

Thy, august 2015

 

 

Skarabæernes konge

Kan man forestille sig “Niels Lyhne” som tegneserie?
Nej, vel!
– og dog…

Læs f.eks. den forholdsvis nye udgivelse:

Anne-Caroline Pandolfo og Terkel Risbjerg:
Skarabæernes konge

Udgivet på forlaget Cobolt, 2014

– en graphic novel, der introduceres som en tegnet parafrase eller fortolkning af Jacobsens roman “Niels Lyhne” fra 1880.

Skarabæernes konge anmeldes i næste nummer af “Jacobseniana” som udkommer primo 2016.

Sommer er det…

Af indledningen til “Mogens”, 1872

Sommer var det; midt på Dagen; i et Hjørne af Hegnet. Lige for stod der et gammel Egetræ, om hvis Stamme man gjærne kunde sige, at den vred sig i Fortvivlelse over den Mangel paa Harmoni, der var mellem dens ganske ny, gulladne Løv og dens sorte og tykke, krogede Grene, som mest af Alting lignede grovt fortegnede gammelgothiske Arabesker. Bag ved Egen var der frodig Krat af Hassel, med mørkt, glansløst Løv, som var saa tæt, at man hverken saae Stammer eller Grene. Op over Hasselkrattet steg to ranke, glade Ahorntræer med lystigt takkede Blade, røde Stilke og langt Dingeldangel af Grønne Frugtklaser. Bag Ahornene blev det Skov – en grøn, jævnt afrundet Skraaning, hvor Fugle kom ud og gik ind som Ellefolk af en Græshøj…

 

 

Tungtklædt digter-videnskabsmand

Klaus Rifbjerg in memoriam

J.P. Jacobsen dukker op de mærkeligste steder. Bedst som man tror sig et øjeblik fri for ham, så er han der – igen – utrætteligt udforskende dén natur, som for ham var altings og al værens nødvendige forudsætning.

F.eks. så sidder man og kigger i en fornem bog om Anholt, nemlig Marianne Toftum og Ole-Kragh Jacobsens pragtværk Anholt, 2006. Ingen ringere end Klaus Rifbjerg har skrevet et flot forord til denne eksplosion af en bog om Anholt. Og hvem lader Rifbjerg mon introducere os til øen?

Jeg tillader mig at citere af Rifbjergs forord:

Det er ikke svært at forestille sig H.C. Andersen i forskellige situationer rundt omkring i landet – han kom jo alle vegne. Men J.P. Jacobsen bøjet over en ydmyg vækst på Anholt. Det havde jeg aldrig drømt om. Det er vidnefast at den tuberkuløse æstet fra Thisted, der jo også var naturvidenskabsmand, gennem sin lorgnet interesseret har betragtet lavarter med titusindårige rødder og klynger af Drosea eller soldug, oven i købet den rundbladede, der er karakteristisk for øen. Det har været en gang over midten af det forrige århundrede, og Jens Peter er forlængst stedt til hvile, men solduggen står der endnu med sine fanghår glimtende i morgenduggen, lokkende, sulten, forventningsfuld i den lune brise.

H.C. Andersen tager vi for givet at møde anywhere, vi kommer på det europæiske kontinent – men Jacobsen kan overraske selv den garvede Rifbjerg ved sin tilstedeværelse, hvor man mindst venter det.

Jacobsen var 3 uger på Anholt i 1870, hvor han botaniserede og studerede øens natur og vækster gennem lorgnetten. Han fandt endog planten ”Bjergulvefod” – en   lille plante, som nu atter forsvundet fra den danske flora. Ak ja.

Rifbjerg afslutter sit forord til bogen ”Anholt” med at vende tilbage til den tuberkuløse æstet og lade ham sætte Anholt og den lille bjergulvefod under selve evighedens, livets og dødens perspektiv:

…et billede bliver ved med at trække ind over bevidstheden, og jeg ser igen den tungtklædte digter-videnskabsmand med støvlerne i sandet på vej for at finde de sjældne lavarter på Anholt og den fine lille vækst i sandet, der er kødædende og kan koste selv den, der kommer på kort besøg, livet.

Else Bisgaard, 1. maj 2015